Latest jobs

Senior Project Manager - Nederland >>>
Ontwerpleider Offshore Wind - Nederland >>>
Lead Offshore Project Manager - Nederland >>>
Open application - several locations western europe >>>
Bid Manager Offshore - Northern Europe >>>

Quick Job Search

Refer a Friend

Wind Energy News Denmark

Danish Wind Energy News

09 Dec. 2010 by Danish Wind Energy News Editor Li Shen

 

Siemens understreger aggressivitet med ny bank

(Siemens underlines the aggressiveness with new bank)

08-12-2010

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/197142/siemens_understreger_aggressivitet_med_ny_bank.html

Siemens skærper konkurrencen gennem etableringen af en bank, der skal støtte op om salget inden for sine forskellige forretningsdivisioner, herunder inden for vedvarende energi, hvor selskabet er konkurrent til blandt andre Vestas.

Aktieanalytiker Stig Frederiksen fra ABG Sundal Collier betegner det som et interessant træk, der viser Siemens' aggressivitet på markedspladsen. Spørgsmålet er, hvor stor en effekt det vil få.

"Det viser endnu engang, at Siemens ønsker at bidrage i hele værdikæden helt ud til finansieringen, ligesom GE jo også gør. Som udgangspunkt er det en forværring, set med Vestas-øjne, men det, der taler i den anden retning er, hvorvidt det er finansiering, der er det store tema i øjeblikket," siger Stig Frederiksen til nyhedsbureauet Direkt og fortsætter:

"Selvfølgelig er der altid nogle kunder, som ikke kan få finansiering - men spørgsmålet er så, om Siemens ønsker at finansiere sådanne kunder. Vores generelle holdning er, at i mange tilfælde er det muligt at få finansiering. Men det viser det fokus, som Siemens har, og selvfølgelig er der projekter, de kan hive hjem på baggrund af det her."

Siemens oplyste tirsdag, at det tyske finanstilsyn har givet selskabet en banklicens, og målet er at støtte op om salget gennem tilbud om lån og garantistillelser. Med banken i baghånden kan Siemens således gå ud og tilbyde kunder eksempelvis projektfinansiering.

"Mange af de developere i mellemstørrelsen, som jeg er i dialog med, giver dog udtryk for, at de ikke ønsker at bruge de finansieringsmuligheder som både Siemens og GE kommer med. Vurderingen er, at det er billigere at gå i banken, hvis man kan det. Men under alle omstændigheder er det et interessant træk, der viser hvor aggressive, de er. Men om det reelt flytter noget, er svært at sige," vurderer Stig Frederiksen.

 

Investor 1600: Vestas er årtiets værste C20-aktie

(Investor 1600: Vestas is the decade's worst C20-share)

08-12-2010

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/197128/investor_1600_vestas_er_aartiets_vaerste_c20-aktie.html

Vestas har været den værste aktieinvestering i dette årti. Det viser nye beregninger, som Nordea har lavet for Børsen tv.

Vestas-aktien er nemlig faldet med 58 pct., mens den mest stigende aktie er rederiet Norden, der er steget med 1319 pct.

”Det er soleklart, hvad man skulle have sat sine penge i. Det her viser faren ved, at man satser på få selskaber på det danske marked,” siger seniorstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg til Investor 1600.

På trods af det store fald er Vestas den mest handlede aktie hos Nordea de sidste par år.

”Det har været en aktie, som danskerne har været stolte af,” siger Henrik Drusebjerg.

Næstværste nogensinde

Generelt har 2010 har været det næstværste årti nogensinde for aktierne målt i danske kroner.

Det danske aktiemarked har dog klaret sig bedre end gennemsnittet. De danske aktier er nemlig steget med 84 pct., mens de globale aktier er faldet med 16 pct.

”Vi har haft en positiv valutaeffekt i forhold til dollar, og så er det danske aktiemarked smalt. Alene i år har vi set få store aktier som Novo Nordisk trække op,” siger Henrik Drusebjerg.

Og aktieinvestorerne er ikke blevet belønnet for deres risiko. Obligationsmarkederne er nemlig steget med 74 pct. - ikke langt under årtiets aktiestigning på 84 pct.

”Aktiemarkedet har oplevet det værste årti nogensinde, til gengæld har obligationsmarkederne oplevet et af de bedste årtier. Min helt store frygt er, at folk vil smide aktierne og satse på obligationer. Jeg tror, at obligationerne i de kommende år vil give meget lave afkast, mens aktierne vil stige,” siger Henrik Drusebjerg.

Vestas-effekten blæst over - styrtdyk i fyringer

(Vestas-effect blown over - nosedive in layoffs)

 

09-12-2010

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/197188/vestas-effekten_blaest_over_-_styrtdyk_i_fyringer.html

I oktober bragede antallet af fyringsvarslinger i vejret til det højeste niveau siden finanskrisens epicenter. Men i november gik fyringsvarsler tilsvarende brat tilbage.

Antallet af fyringsvarslinger faldt hele 1372 personer i november fra 3591 personer i oktober til 1894.
Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Det får økonomerne til at puste ud i lettelse. Den voldsomme stigning i fyringsvarslinger i oktober var et enkeltstående tilfælde med Vestas' store fyringsrunde af 2000 danske medarbejdere som enlig årsag.

"Antallet af fyringsvarsler er således også nu nede på stort samme niveau som i september – altså før Vestas varslede deres fyringer i starten af oktober," skriver seniorøkonom Tore Damgaard Stramer fra Danske Bank.

Stadig alt for mange fyringer

Det ændrer dog ikke på, at der stadig er mange fyringsvarsler på grund af et arbejdsmarked, der endnu ikke har lagt alle dårligdomme bag sig. (se grafik)

Danske Bank tror dog på, at væksten fremadrettet vil være stærk nok til at skabe nye job i økonomien.

"Men nok vigtigst af alt er der meget, der tyder på at genopretningen af produktivitetstabet efter krisen lakker mod enden – det betyder at stigende vækst vil gå hånd i hånd med stigende beskæftigelse og faldende ledighed," vurderer Tore Damgaard Stramer.

 

 

Global Wind Energy News & Events